Hvorfor male bilen?

Det skader jo ikke at bilen ser lidt smart ud vel? ;-) Det er her du har chancen for at give den et personlig præg, og vise at det er dit projekt.

Før malingen:

Til maling af denne bil blev brugt Motip Autolak i sprayform, som er en lak der normalt bruges til at male biler med. Denne maling var god til opgaven, da den allerede indeholder grunder. Nogen plasttyper vil på grund af højt indhold af organisk opløsningsmiddel, gå i forbindelse med malingen hvis de ikke først bliver grundet. Dette kan medføre at malingen koger op, eller plasten kan tage skade og blive deform.

 

Fremgangsmåde for maling af karossen:

1. Først affedtes grundigt med sprit, for at fjerne alle urenheder.
Det er vigtig at karossen er helt affedtet, da det ellers kan give grimme pletter i de malede lag. I nogen tilfælde kan det endda medføre at lakken ikke kan binde på plasten.

2. Bilen males nu ca. 5-7 gange med tynde lag spraymaling, ca. 4-10 min pause mellem hvert lag.
Det giver langt det bedste resultat med mange små lag, da for tykke kan komme til at skjule detaljer, eller lave "løbere" i lakken.

Ønsker du ikke at male vinduer over som her, kan du sagtens afdække med malertape. Stafferings guiden viser hvordan du kan lave vinduerne fine igen, hvis du vælger at male dem over som her.

 


< Forrige guide |
Tilbage til oversigten | Næste guide >